fbpx

Derfor skal du ALDRIG betale pr. ord!

I denne uges indlæg skal vi omkring forskellige måder du kan betale for at få andre til at skrive dit indhold.

De 3 mest anvendte måder du kan betale for tekster er:

1) Pris pr. ord
2) Pris pr. time
3) Pris pr. opgave

Jeg vil her kort vende fordele og ulemper ved hver metode. I slutningen af indlægget vil du (forhåbentlig) være afklaret omkring hvilken form for betaling er mest optimal for dig.

 

 

Pris pr. ord

Visse tekstbureauer tilbyder ekstremt billigt content hvor du betaler en pris pr. skrevet ord. Er du på et stramt budget kan denne løsning være fristende, men ulempen er klar:

Du betaler for kvantitet i stedet for kvalitet.

Skribenter bliver på denne måde incentiveret til at skrive så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Indhold produceres som på et samlebånd. Og, som du allerede ved,  så handler godt indhold ikke om længde – tværtimod! Kvalitetsindhold er præcist og kommer til sagen. Fyldord og ekstra lange sætninger giver point i den danske stil og i universitetsopgaven, men ikke i din content marketing!

Samtidigt kan du være stensikker på at indholdet er begrænset – hvis overhovedet – researchet. Kernen i at skrive en tekst der tiltrækker din drømmekunde ligger jo i forarbejdet: At undersøge konkurrenterne, målgruppen, målgruppens problemer og drømme, og ikke mindst din læsers sprogbrug – uden denne viden vil være meget svært at skabe værdi for din læser.

Timepris:

Mange dygtige tekstforfattere tilbyder en pris pr. time. Oftest kan du købe et klippekort hvor prisen pr. time falder, jo flere timer du køber. Klippekortet kan være en udmærket løsning hvis du skal have brugt mange timer, eller skal have spredt dine opgaver udover en længere periode.

Hvis du ved at du skal have skrevet indhold hver uge eller hver måned til eksempelvis dit nyhedsbrev, så kan du ofte også indgå i en retainer aftale, hvor du køber et fast antal timer hver måned af tekstforfatteren. Du kan med fordel starte med at betale tekstforfatteren for en enkelt opgave, og hvis samarbejdet er godt og du er glad for tekstarbejdet, så kan i lave en fast, løbende aftale.

Fast pris på hele opgaven:

Ved at betale en på forhånd aftalt pris for et projekt, så har du ro i maven over at priserne ikke vil løbe løbsk, og at du får leveret det i har aftalt, fordi aftalen er baseret på leverancen og ikke på timetallet.

Tekstforfatteren kan samtidigt fokusere på at skrive en lækker tekst uden at tælle timer, hvilket vil fremme kvaliteten af tekstarbejdet: Typisk er tekstforfatteren bedst motiveret til at yde det ekstra stykke arbejde der skal til for at skrive en tekst der rammer plet, fordi fokus er på slutresultatet, og ikke på hvor lang eller kort tid det tager.

Min anbefaling til dig er derfor altid at undersøge muligheden for at få en fast pris på den/de tekster du skal have skrevet. Du kan ofte få en rabat hvis du vælger at samle flere tekster i et projekt.

Det var lidt om hvordan du kan betale for dine tekster – men hvilken tekstforfatter skal du så vælge? I næste uge vil jeg komme ind på hvilke kvaliteter du skal være på udkig efter i din tekstforfatter når du indgår i en samarbejdsaftale.

Ha en dejlig uge!

Venlig hilsen Caroline

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kender du nogen der vil have glæde af dette indlæg? Så del – det er god stil!

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen

Modtag de seneste tips og tricks til tekstforfatning!