fbpx

Derfor er content marketing den bedste markedsføring for solopreneurs

 

Det er bevist igen og igen: Content marketing betaler sig. Så lad os i dagens indlæg kigge nærmere på det der content marketing.

Hvad er content marketing?

Content marketing – på dansk indholdsbaseret markedsføring – vil sige, at du jævnligt udgiver gratis indhold for på sigt at omdanne modtagerne til betalende kunder.  

Indholdet kan være tekst, video, billeder eller lyd. Det kan være gratis tips og tricks, underholdning, deling af nyheder i din branche – hvad som helst. Indholdet skal levere værdi  til dine modtagere, og så selvfølgelig være relevant for dine ydelser. 

5 grunde til er content den bedste strategi for solopreneurs (især for dig, der sælger din viden):

1: Det er gratis markedsføring  

Som soloselvstændig har du (sandsynligvis) ikke et annoncebudget på flere hundrede tusind kroner hver måned at kaste efter betalte annoncer. Du har nok heller ikke råd til at hyre et kreativt bureau til at komme med smarte, kreative historier og slogans.

Content marketing behøver ikke at koste dig en eneste krone! Du kan skrive på din bærbare, filme, tage billeder eller optage en podcast med din smartphone – og udgive det hele, helt gratis.

 

2: Du positionerer sig som ekspert

Du positionerer dig som ekspert ved at dele ud af din viden. Når du deler ud af din viden, så fremviser du din ekspertise. Du hjælper dine ønskekunder med at indse at du er kvalificeret, og så øger du sandsynligheden for, at de vil vælge dig (i stedet for konkurrenten).

Og så kræver det hverken at du laver lektier eller sætter dig ind i noget nyt – du skal bare dele ud af det du allerede ved!

 

3: Det er nemt at komme i gang

Du behøver hverken at være tekniknørd eller at have stor viden om annoncering for at lave content marketing.

Hvis du har passion og faglig viden om dit fag, så har du det du skal bruge! For det er faktisk meget simpelt. Godt content er intet andet end, at du deler ud af din viden, på en passioneret og engageret måde, så din modtager kan mærke din passion – og selv bliver interesseret.

 

4: Du opbygger en langvarig relation til dine kunder

Forbrugere er blevet både skeptiske overfor, og trætte af, råbende annoncer. Hvis du virkelig vil nå din målgruppe, og opbygge en troværdig og langvarig relation til dine læsere, så udgiver du godt indhold hver uge, over tid. Så får du loyale kunder der vil købe fra dig igen og igen – og så får du en masse positiv omtale oveni hatten.

 

5: Du behøver ikke engang at være god til at skrive

Er du en af de mange der synes at det at skrive tekster føles mere pinefuldt end at få benet savet over med en sløv brødkniv, så gør det ingenting! Du kan også filme videoer, tage billeder, lave infografikker, eller optage en podcast – hvad der nu passer bedst til dig og din virksomhed.


…Har du prøvet, men får ingen resultater af content marketing?

Hvis du føler at content er langsommeligt og slidsomt arbejde, så vid dette: Tendensen er, at effekten af content strategi fungerer lidt som en sidelæns hockeystav; du bruger i starten lang tid på at skrive til et lille publikum, og ja, det tager tid. Content marketing er en langsigtet strategi.

Den gode nyhed er: Så snart dit indhold tager fart, og folk begynder at engagere sig i alt det lækre du udgiver, så udvikler sig engagementet sig eksponentielt!

Så hæng i, vær konsistent, og giv ikke op!

Hvis du er klar til at komme i gang med at skabe din helt egen content strategi, så læs med i næste uge, hvor du får en kvikguide til at komme godt fra start.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kender du nogen der vil have glæde af dette indlæg? Så del – det er god stil!

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen

Modtag de seneste tips og tricks til tekstforfatning!