fbpx

Den inspirerende virksomhedsfortælling i 4 trin

Kunder i dag vil have mere end bare et ydelse eller et produkt – de vil have et brand som de kan relatere til. Kunder køber værdier. Forbrugere i alle brancher vil berøres – de vil føle noget.

Denne trend er kun blevet stærkere under den globale pandemi, hvor mange føler sig isoleret.

Det gælder om at skabe en ærlig og ægte forbindelse mellem din virksomhed, og din ideelle kunde.

Virksomhedsfortællingen er historien om din personlige rejse til hvor du er i dag med din virksomhed. Den rejse som gør, at du nu hjælper andre indenfor dit område. Og så er det en måde at formidle dine værdier, vække følelser, og skabe en relation til din kunde.

Der er dog to faldgruber, du skal passe på når du skriver din virksomhedsfortælling, som mange begår:

At fremstille et finpoleret glansbillede: Det er kedeligt! Alle gode historier involverer en udfordring, der skal overkommes. Det ved vi fra superheltehistorierne, de klassiske eventyr, og fra dramaserier.

At tage udfordringen for langt med en ”rags to riches”-historie: Livet var en katastrofe… MEN SÅ… stødte man på den magiske løsning der ændrede alt, og nu er livet perfekt – takket være det her produkt, som du også kan købe (for en ordentlig bunke penge, naturligvis 😉). Ja, den kender vi alle. Det virker mildest talt falsk, og vil i værste fald vil det skubbe dine læsere væk.

…Hvordan opbygger du så din fortælling så den hverken er kedelig, eller for meget af det gode?

Her gennemgår vi strukturen i den type historiefortælling som de store eventyr, superheltehistorier, og dramafilm følger. Den beskriver rejsen for hovedpersonen (det er dig):

1. Begyndelsen: En tilstand, der ikke er ideel
2. En begivenhed, der sætter rejsen i gang
3. Forhindringer og konflikter på vej mod målet
4. Den nye virkelighed, hvor konflikten er overkommet, og målet er nået

1. Begyndelsen:
Mal et billede af hvor helten (det er dig) befinder sig. Hvor er vi i tid og sted? Hvad er det der nager – noget der ikke er ideelt, noget som ”er galt”?

For ”Neo” i filmen The Matrix nagede det vores helt, at han i cyberspace blev ved med at støde på ordet ”The Matrix”, og ikke kunne finde ud af, hvad dette handlede om.

I din virksomhedsfortælling kan det for eksempel være: En utilfredshed med den måde vi behandler miljøet // en kedsomhed over dit liv som fik dig til at gøre noget andet end det ”normale” // en kronisk sygdom, som lægerne ikke kunne hjælpe med og som forhindrede dig i at gøre det du ville // ønsket om mere overskud i hverdagen… Du har nok fanget den 😊

2. Begivenheden, der satte rejsen i gang:
Hvad skete der, som fik helten ud på sin rejse?

I ”The Matrix” var det Neos møde med Morpheous, der gav ham valget mellem den røde og den blå pille. Her har vi har skillevejen, hvor helten tager beslutningen om at gøre op med status quo, og begiver sig ud på sin rejse.

Hvad var det afgørende øjeblik i din fortælling, hvor du besluttede at begive dig ud på din rejse?

3. Forhindringer og konflikter på vej mod målet:
Nu er rejsen sat i gang! Ingen interessant historie forløber uden udfordringer, der skal overkommes.

Hvad var forhindringerne på din vej mod hvor du er i dag? Var der modstand fra omverden, love der skulle ændres, manglende økonomi til at skabe forandringen, manglende forståelse fra familien, indre konflikter, andet?

Fortæl hvordan du overvandt dine forhindringer, og fortæl om de følelser du oplevede undervejs.

4. Den nye virkelighed:
Nu har du været igennem rejsen, overkommet forhindringerne, og du befinder dig hvor du er i dag med din virksomhed. Du er nu i stand til at hjælpe andre med at overkomme de samme udfordringer, som du selv har overvundet, og opnå de samme mål, som du selv har nået.

Der har du stukturen til en medrivende virksomhedsfortælling – så er det bare at gå i gang med din egen.

God skrivelyst!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kender du nogen der vil have glæde af dette indlæg? Så del – det er god stil!

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen

Modtag de seneste tips og tricks til tekstforfatning!